Nabofællesskab på Fuglsang Allé

Et naboskab fuld af liv og nærvær

“Nogle gange tager det en halv time at gå ud med skrald
– fordi man altid møder nogen at snakke med.”

Sådan beskriver en beboer livet på Fuglsang Allé.
Her lukker man ikke bare døren bag sig, som i et klassisk parcelhus – man bliver en del af et levende naboskab.

fællesskab på Fuglsang Alle

En lun sommerdag mødte vi en flok beboere i orangeriet. Snakken gik livligt, døren stod åben, og folk kom og gik. Herfra fik vi historierne om hverdagen på Fuglsang Allé – og de små øjeblikke, der gør stedet til noget helt særligt.

Fællesskabet opstår oftest spontant. Sætter man sig i orangeriet, går der sjældent længe, før flere slutter sig til.

”Den anden dag satte jeg mig herinde med mit strikketøj, og der gik ikke længe, før der kom et par stykker og kiggede ind.
Og pludselig dukker Viggo op med tallerkener og nybagt æbletærte – og så væltede det ind med naboer.
Helt spontant – det var så hyggeligt,
” fortæller en beboer.

”Det giver livskvalitet at vide, at der altid er et menneske, du kan snakke med.
Man føler sig ikke til besvær, hvis man spørger om hjælp, og vi holder øje med hinanden – på den gode måde.
Hvis man ikke har set sin nabo i nogle par dage, så bliver man bekymret.”

En beboer tilføjer: ”Jeg føler mig tryg her. Der er altid nogen hjemme, og skulle der ske noget, ved man, at der altid er nogen, man kan kontakte.”

Mange fortæller også, at de er stolte af at vise området frem til familie og venner.

”Her er så flot, tingene er i orden, og vi har mange faciliteter.
Jeg behøver kun en lille bolig, fordi jeg kan leje fælleslokalet og gæsteværelser, når jeg har gæster.”

Her er plads til både fællesskab og privatliv – og man deltager i fællesarrangementer, præcis så meget som man har lyst. Faciliteter og de gode udeområder gør det nemt at mødes med naboer og have besøg af familie og venner. Og omgivelserne – med søen, fugleliv og de grønne områder – skaber en helt særlig ramme.

En beboer slutter af: ”Fællesskabet er vigtigt for mig og naturen er også vigtig. På Fuglsang Allé får jeg begge dele.”

Mød flere af beboerne

Læs deres personlige fortællinger om boligerne, naturen og hverdagslivet på Fuglsang Allé.