Engvillaen
Indbydende treværelseslejlighed med to altaner
Denne 106 kvm store lejlighed, beliggende på 1. sal, byder på en funktionel og rummelig planløsning. Det åbne køkken-alrum udgør boligens hjerte, og med en vinkel til stueområdet skabes et naturligt opdelt og indbydende opholdsrum. Herfra er der direkte adgang til en sydvendt altan med direkte udsigt over den fredede eng, hvor du kan nyde solen og den smukke natur dagen lang.
Lejligheden rummer desuden en entré, et moderne badeværelse, et soveværelse og et ekstra værelse, som kan indrettes efter dine behov. Fra soveværelset er der angang til endnu en altan, der vender ud mod det hyggelige gårdmiljø – perfekt til en rolig morgenstund.
Der er også gode opbevaringsmuligheder med både et viktualiarum ved køkkenet samt et ekstra depotrum lige udenfor lejligheden i opgangen.
Med elevatoradgang får du en nem og bekvem adgang til boligen.